onsdag den 29. december 2010

Nøglesnor


Lidt bestillingsarbejde fra jul... Min mor ville gerne ha' en nøglesnor i pink med en sølvblomst og da det ikke var det store arbejde nåede jeg lige at få den lavet inden jul.

tirsdag den 28. december 2010

Katastrofe

Jeg har det med at smide ting væk, og jeg tænkte godt at det var en dårlig idé at tage min ynglingshæklenål med på landet til jul, men kom frem til at jeg bare måtte passe godt på den. Nu er jeg så vendt hjem og har endevendt hele lejligheden og ringet til alle jeg har været på besøg hos, og den er bare væk. En bamse jeg var godt i gang med er derfor også væk... Gad vide om jeg nogensinde lærer at passe på mine ting.

mandag den 13. december 2010

Hæklede rangler


Så har jeg lavet rangler til min svigerinde. Jeg tror dog muligvis det ender med at hun ikke får dem alle, men at jeg gemmer nogle til næste gang der skal gives gaver. Æblet og pæren er med en opskrift fra bogen Tasty Crochet, men hvor jeg har udvidet med antal omgange. Bananen er en idé fra Kaptajn Biff, som i en periode solgte den her. Jeg er desværre ikke stødt på den længe, men hun sælger mange andre søde rangler. Under alle omstændigheder var det vigtigt for mig at den blev hæklet i økologisk garn, så jeg måtte selv i gang med arbejdet. Desværre er gult, økologisk garn temmelig karrygult, så jeg er ikke helt tilfreds med resultatet.

tirsdag den 7. december 2010

Julegave til min svigerinde


Min svigerinde skal have barn til maj og jeg har derfor hæklet en stor elefant i økologisk uld til hende. Jeg har sørget for at sy tingene meget grundigt sammen, så den er sikker at lege med. Den kan vaskes i hånden. Jeg er også i gang med forskellige rangler, som hun også skal have i julegave.

søndag den 5. december 2010

Hårpynt




Så fik jeg lavet hårpynt. Hårbøjlen er til min kærestes lillesøster og spænderne er til min mor.

lørdag den 4. december 2010

Gavepapir

Jeg går meget op i at finde det helt rigtige gavepapir. Jeg får derfor aldrig pakket mine julegaver ind i butikken, for de har aldrig det rigtige papir. Sidste år tog det så lidt overhånd da gavepapiret matchede julepynten og alting kun var guld og rødt. Her er et billede fra sidste års juletræ:

I år skal det være anderledes. For det første skal julepynten være hjemmelavet, og for det andet skal juletræet ikke over-matches. Så kan det være jeg må spare juletræet væk i år, men det er så en anden sag...
Jeg har fundet noget lidt sjovt retro gavepapir, og håber jeg kan finde mere i samme stil. Det er blåt så der er virkelig tale om nye tider:

fredag den 3. december 2010

Frugtskiver til hårpynt er klar


Nu fik jeg jo lavet en lille poll, før jeg besluttede at gemme bloggeriet lidt til side. Så da hårbøjlen med frugt vandt, så jeg det som en god mulighed for at få afprøvet nogle af mønstrene fra bogen Gourmet Crochet. Kiwi, jordbær og æble er fra bogen og ellers har jeg brugt bogen til at hente inspiration til de andre frugtskiver. Med citron- og appelsinskiverne var det svært at finde noget garn der passede i farverne - jeg ville gerne have haft kød og skal i forskellige farve. Efter at have hæklet vandmelonen gik det op for mig at kødet på den nok skulle have været rødt. Men alt i alt synes jeg resultatet er blevet rigtig fint, så nu skal jeg have fundet nogle hårdimser de kan sættes på.