Pages - Menu

søndag den 7. august 2011

Bordpynt og navngivningsfest

I september holder min svigerinde navngivningsfest for sin lille dreng Oscar. Jeg har lovet at hjælpe med bordpynt og kager, og da festen skal holdes ved vandet vil vi lave et pirattema. I fredags mødtes vi og fik købt ind til kagerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle pynte både cupcakes og formkager, og har næsten lyst til at gå i gang med det samme, men så længe kan fondanten desværre ikke holde sig. Vi regner med at lave både nogle meget pyntede cupcakes med guldkugler i små skattekister, og nogle lidt mere simple med lakridskrymmel og sørøverflag. Regnbuerne falder lidt uden for temaet, men det kunne se sødt ud med en lille regnbue i en blå cupcakesky...



Når nu jeg ikke kan pynte kager endnu er jeg i stedet gået i gang med nogle små papfigurer, som skal ligge på bordet. Der skal laves rigtig mange, så jeg har lovet min svigerinde nogle skabeloner så hun også kan komme i gang.

3 kommentarer:

  1. Fedt med pirattema - det bliver da en rigtig sørøverfest :) Uhh og forberedelserne er tit så spændende at man ikke kan vente - det kender jeg godt :)

    SvarSlet
  2. Det bliver da en rigtig fed fest! :)

    SvarSlet
  3. Hvor bliver det bare fint!
    Sikke en god idé.
    Man kan jo nemt blive bidt af at lave fondantkager... fløjt fløjt..

    SvarSlet