lørdag den 30. juli 2011

To-do list 3



Den sidste ting på min to-do list var dinosaureren her. Jeg havde tænkt på at lave et dino-tema til børneværelset, men det er droppet til fordel for robotter, så dinoen kommer med på marked i september. Det er vist også meget godt, for jeg er temmelig bagefter ift. min plan for ting der skulle laves, så det bliver noget med at finde rester frem.

onsdag den 13. juli 2011

Sommermarked og spørgsmål




Er i gang med at lave ting til sommermarked. Jeg skal afsted med min svigerinde, som jeg tidligere har været på marked med. Det plejer at være hyggeligt.
Det der ikke bliver solgt tænker jeg på at lægge op på Amio efterfølgende - ellers gemmer jeg det til noget julemarked. Jeg er dog lidt i tvivl om hvor jeg skal lægge mit fokus - altså hvilke ting der ku' ha' interesse. Jeg har lavet nogle store bamser, som I kan se på billederne her. Giraffen måler ca. 50 cm. i højden. Derudover havde jeg tænkt:

Rangler/pivedyr (dyr, frugt og grøntsager)
Barnevognsuroer (med dyr, flyvemaskiner, helikoptere og raketter)
Historiske Hæklerier som nøgleringe
Musikuroer (biler i forskellige farver)
Små dyr i løs-salg.

Barnevogsnuroerne er klart de mest tidskrævende, fordi der skal mange figurer til hver enkel. Ranglerne er hurtigst at lave. Er der noget I tror jeg skal lave meget af? Eller noget det ikke kan betale sig at bruge tid på?

Håber I vil hjælpe:-)

tirsdag den 12. juli 2011

Hjemme igen.


Har lige været en tur i Berlin med mine forældre, min kæreste, min lillebror og hans kæreste. Super hyggelig tur med sightseeing, shopping og god mad. Havde ikke mit kamera med, men efter min kæreste har fået hipstamatic er han blevet meget begejstret for at fotografere. Her er jeg foran muren.
Er nu hjemme igen og prøver at tage mig sammen til at tage ud og svømme i DGI-byen. Har købt et månedskort, men det bliver altså hurtigt kedeligt...

mandag den 4. juli 2011

To-do list - anden del


Nu var min deadline jo egentlig i går, og jeg er da også blevet færdig med min to-do list, men ellers gik dagen i går med at redde ting fra kælderen og skrive til forsikringsselskab. Så kan man mærke man er blevet boligejer...

Efter at have revideret mit bilmønster og købt musikuroer hjem, fik jeg endelig lavet en bil som jeg er helt tilfreds med. Overvejer at lave nogle flere og tage med på marked i september på Danmarks Design skole. Den kunne være fin i rød - og måske med et nummer af filt på siden.
Det skal dog understreges at selvom det er mit eget mønster, er det lavet efter en bil jeg har set i en babybutik. Synes bare den var så dyr, at jeg satte mig for at lave den selv.

lørdag den 2. juli 2011

To-do list - første del


Første del af min to-do list er hermed klaret. En robot syet i filt med skumgummi indmad. Idéen er tyvstjålet fra Fancy.com, hvor jeg så originalen. Håndværket kunne være bedre, men jeg synes den er blevet rigtig sød alligevel. Jeg har egentlig købt mere filt og skumgummi hjem fordi jeg troede jeg skulle lave flere, men det var ikke lige mig med alt det sy og målearbejde på maskine, så jeg sjuskede mere og mere efterhånden. Jeg finder sikkert noget andet godt at bruge materialerne til.

Kroppen er syet af 6 kvadrater af 10 cm, hovedet af 8 cm og fødder og hænder af kvadrater af 3-4 cm. Jeg har købt skumterninger til fyld. Arme og ben er lavet af ruller af filt. Ca. 10 cm lange og 1,5 cm i diameter. Hænder og fødder monteres med elastikker, så arme og ben krøller sammen. Halsen er syet af en rulle af filt. Til sidst broderes kanter, øjne og hjerte monteres.