Pages - Menu

onsdag den 31. august 2011

Vinderen er...



Vinderen er lod nr. 15 Xenia med bloggen Hjemme hos Xenia. Tillykke med det:-) Du må meget gerne sende mig din adresse.

Der var i alt 115 lodder i puljen, fordelt på 52 deltagere. Tak til alle fordi I ville være med:-)

tirsdag den 30. august 2011

Sidste chance...



Vinderen af min BM2011 Give-Away trækkes i morgen kl. 12.00. Tryk på billedet til højre for at deltage.

mandag den 29. august 2011

Gode gratis opskrifter


Er lige faldet over en rigtig cool hækleblog, der hedder CraftyAnna, med mange gratis mønstre og masser af sjove ideer. Jeg har lige hæklet en blomme og fersken efter nogen af mønstrene. Det næste jeg skal i gang med er en raket. Jeg har tidligere selv hæklet en raket, men jeg skrev ikke opskriften ned, og den drillede lidt, så det er dejligt at have fundet en god, gennemført opskrift jeg kan bruge fremover.

søndag den 28. august 2011

Øver mig...



Om en uge skal jeg hjælpe med cupcakes og formkager til navnefest for min svigerindes søn. Jeg har tidligere arbejdet meget med fimo-ler og trylledej, så jeg tænkte jeg måtte ku' lave nogle søde figurer i fondant. Jeg har dog ikke lyst til at vente til dagen før festen med at finde ud af det, så nu har jeg øvet mig lidt her i weekenden. Der er helt sikkert nogle udfordringer i at arbejde med fondant sammenlignet med fimo, så jeg er glad for jeg fik en idé om hvad der ku' lade sig gøre. Temaet er pirater, så jeg lavede en prototype på den pirat der skal sidde på formkagen - hvis den kan holde sig ender jeg måske bare med at bruge den, for der er meget andet der skal laves. Jeg var også forbi Specialkøbmanden og fik købt de sidste ting, så nu er det kun selve arbejdet der mangler - og så gaven...

torsdag den 25. august 2011

Projekter som faldt skævt ud


Jeg har her samlet et par eksempler på projekter som ikke er faldet helt ud som forventet. Nogen gange er resultatet alligevel blevet godt og andre gange har det været spild af garn. Jeg laver ofte skitser, men tit må realismen føje for et særligt udtryk og så er det man kan komme langt væk fra det der oprindeligt var tænkt.

Jeg ville gerne lave en truck, men det ligner altså meget mere en sportsvogn. Jeg synes dog at hvis man gør sig umage kan man se det som begge dele (ligesom med billedet af heksen/den unge dame)


Flodhesten her ligner mest en lilla mumitrold - og ikke en køn en af slagsen. Hæklet i garnstr 7, så den er temmelig stor.


Orangutangen er blevet til en løve med hår på ryggen - men den ser sød ud. Orangutangen kan findes som DIY her og er en af mine yndlingsfigurer.


Dragen her var egentlig tænkt som en krokodille, men det er altså endt som en lille drage, som jeg faktisk er rigtig godt tilfreds med.

Så kører det:-)



Har syet min første babyjakke og er meget stolt af resultatet. Der måtte pilles op et par gange og nærbilleder ville også afsløre diverse skønhedsfejl, men alt i alt er den blevet rigtig fin. Stoffet er fra Malika og Rosa. Jakken kan vendes, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes er pænest. Og så er jeg i øvrigt spændt på hvor meget praktisk værdi jakken har, nu hvor vi går ind i vintermånederne.

onsdag den 24. august 2011

Kage, kage og atter kage


I dag var faktisk min sidste arbejdsdag, men jeg har simpelthen så mange hængpartier på arbejdet, at jeg må tage ud og gøre dem færdige i morgen. Derfor har jeg også gemt den obligatoriske kageuddeling til i morgen. Har været i gang hele eftermiddagen og har også fået ekseperimenteret med egen opskrift på chokoladedrømmekage, som er i ovnen nu. Det store dilemma er nu om jeg skal spise noget af kagen - var til lægen i dag, som ville ha' mig til at komme igen fredag for at tjekke for sukkersyge (omend hun var ret sikker på det bare var fordi jeg lige havde drukket kakao) - men hvis jeg har det må jeg jo slet ikke spise sukker mere...

mandag den 22. august 2011

Nye klistermærker



Har lige fået nogle fine klistermærker hjem, med bloggens adresse og min mail. De skal sættes på prissedler og cellofanposer til markedet på Danmarks Designsskole. Så skal jeg bare have lavet nogle flere ting, for det er ikke blevet til så meget på det sidste.



Jeg er helt vild med hvordan det ser ud med de små figurer i pose og med klistermærke på - det bliver bare mere prof. Jeg mangler nogle poser i lidt større størrelse, men forsendelsen på de steder jeg har set på nettet er for dyr. Hvis der er nogen der kender et godt sted i Kbh må I meget gerne skrive.

lørdag den 20. august 2011

Første sy-projekt


Har virkelig fået blod på tanden ift. at lære at sy. Det var meget nemt at sy bukser så jeg skal prøve noget mere avanceret næste gang. Jeg har syet 2 par i str. 62. Farven bliver næsten ikke mere retro, og passer rigtig godt til de bodystockings jeg har købt henover de sidste par måneder, når jeg er faldet over et godt tilbud. Jeg venter nu på noget fint stof som kommer med posten og så skal jeg igang med en heldragt.

torsdag den 18. august 2011

BM2011 GIVE AWAY


I anledning af boys month og mine nylig rundede 200 læsere, besluttede jeg mig for at holde en lille give away, som trækkes ved månedens udgang.
Præmien er en bil hæklet i økologisk uld med fyld af skumgummi. Bilen kan pive når man trykker på den og måler ca. 10 cm i højden.

Reglerne er som følger:
1 lod: 1 kommentar
2 lodder: 1 kommentar+fast læser
3 lodder: 1 kommentar+fast læser+link på egen blog (brug gerne billedet)

Husk at skrive i kommentaren hvor mange lodder du er med på.

Håber der er mange der vil være med - uanset om man har drenge eller piger:-)

tirsdag den 16. august 2011

Historiske hæklerier (14/20) - Karl Marx



Karl Heinrich Marx
5. maj 1818 – 14. marts 1883. Tysk filosof, socialist og samfundsteoretiker.

Nem gæstemiddag


Om lidt får vi gæster, som jeg ikke har set længe. Jeg har derfor gerne ville lave noget lækker mad, men har haft sent fri fra arbejde, så det var begrænset hvad jeg har kunne nå. Er dog blevet ganske tilfreds med menuen, som består af:

Spaghetti carbonara med 'fake bacon' (bacon lavet af tofu, da vi alle er vegetarer)
Agurk/avocado salat med mynte og lime
Hjemmebagt foccacia med soltørrede tomater og sorte oliven
Smuldretærte med hindbær til dessert

Foccaciaen skal både æltes og hæve længe, men ellers er alle tingene hurtige at lave. Min kæreste laver 'Fake Bacon', så nu sidder jeg bare og slapper af og kan dele opskriften med jer. Det plejer at være et hit hos både kødspisere og vegetarer:
Fake bacon
250 g. røget tofu (bedst fra Nagel)
5 spsk tamari (god kvalitet)
2 spsk gærflager (købes i helsekostforretninger)
1 spsk margarine
Evt. krydderier

Skær tofuen i små tern eller tynde skiver. Steg i margarine til tofuen er lys brun på begge sider. Tag panden af varmen og fordel tamari og gærflager over tofuen. Steg derefter tofuen i ca. 10 min.

Ovenfor et billede af smuldretærten som er lavet på slum, tager 5 minutter og ikke kan gå galt, hvilket gør den til en populær dessert herhjemme.

mandag den 15. august 2011

Skabeloner


Så er der skabeloner til piratpynten, som skal bruges til navnefest i september. Skabelonerne kan både bruges som bordpynt og skæres ud i fondant til kager.

søndag den 14. august 2011

Ny bog om filt.


I går fik jeg en ny fin bog med posten. Den er fyldt med lækkert legetøj i filt - legemad, værktøj, mobiltelefon etc. Kommer nok ikke i gang med det forløbig, men der er rigtig meget der skal afprøves. Bogen har mange flotte illustrationer, gode step-by-step billeder og instruktioner og rigtig mange gode, flot udførte ideer. Kan helt sikkert anbefales.

lørdag den 13. august 2011

Nu må jeg lære det

Jeg underviser bla. i håndarbejde - uden dog at være linjefagsuddannet - så lidt kan jeg selvfølgelig godt sy, men jeg har aldrig været hverken særligt god til det eller særligt glad for det. Jeg sjusker også som regel. Men nu vil jeg altså lære det. Der er så mange fine ting rundt omkring i blogland, og så mange lækre stoffer. Jeg har tænkt mig at starte meget blødt ud, med sengetøj og babybukser.
Til sengetøjet har jeg fundet dette robotstof - som jeg har haft liggende et stykke tid og egentlig fortrudt - men så kan jeg jo roligt sy i det uden at ægre mig hvis det går galt.


Til bukserne har jeg købt velour og rib, som passer i farven til de sparkedragter jeg har købt.

torsdag den 11. august 2011

Sanselegetøj


Jeg har fået hæklet et par gulerødder med en blanding af vat og larmende cellofan indeni - man kan ikke lade være med at trykke på dem, og de er selvfølgelig børnesikret så de kan bruges som sanselegetøj.
Jeg kan ikke selv lade være med at stå at trykke på legetøjet som knaser oppe i Ønskebørn. Har dog ikke helt kunne gennemskue hvad der var indeni, så jeg måtte klippe et lille dyr op for så at opdage, at det er ganske almindelig cellofan (omend en særlig larmende slags).

mandag den 8. august 2011

Garn



Jeg har tidligere sværget til SISU garn til mine små figurer, da det er rart at arbejde med og findes i mange farver. Efter min ynglingshæklenål er blevet væk i flytterodet, og jeg samtidig er blevet bidt af at hækle babyting, er jeg gået over til Eco Baby Uld. Farverne er vildt lækre og det er dejligt at arbejde med. Der er desværre ikke så meget garn på en nøgle.

De nyeste ting er derfor alle hæklet i denne type med garntykkelse 3 og hæklenål 3,5.

Håber dog stadig på at finde min hæklenål. Jeg kan huske at jeg besluttede mig for at lægge den et ekstra sikkert sted inden vi flyttede... havde været bedre om jeg havde lagt den sammen med de andre hæklenåle.

199 læsere:-)

Kom i dag hjem fra første arbejdsdag til 199 faste læsere. Det er jo fantastisk:-) Jeg burde fejre det med en give-away, men jeg går og venter (u)tålmodigt på min næste bog, som jeg vil lave en give-away med og så falder de lidt oveni hinanden (alt efter hvor længe henholdsvis bog og læser nr 200 trækker ud:-)
Så det bliver fejret med et tak til jer alle herfra og en ambition om mere aktivitet på bloggen fremover.

Jeg er så glad for at have opdaget blogland. Både ift. al den inspiration jeg får, den positive stemning og den hyggelige atmosfære, men også muligheden for at føre en virtuel, kreativ portefølje, som gemmes selvom de enkelte ting foræres væk eller sælges.

Der er rigtig mange der er gode til at tage stemningsfulde billeder, hvor belysning, baggrundstapet og motiv går op i en højere enhed, og mange der laver flotte collager af deres billeder. Det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til, så hvis der er nogen der kender til en blog der deler ud af fototips må I endelig gerne skrive.

søndag den 7. august 2011

Bordpynt og navngivningsfest

I september holder min svigerinde navngivningsfest for sin lille dreng Oscar. Jeg har lovet at hjælpe med bordpynt og kager, og da festen skal holdes ved vandet vil vi lave et pirattema. I fredags mødtes vi og fik købt ind til kagerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle pynte både cupcakes og formkager, og har næsten lyst til at gå i gang med det samme, men så længe kan fondanten desværre ikke holde sig. Vi regner med at lave både nogle meget pyntede cupcakes med guldkugler i små skattekister, og nogle lidt mere simple med lakridskrymmel og sørøverflag. Regnbuerne falder lidt uden for temaet, men det kunne se sødt ud med en lille regnbue i en blå cupcakesky...



Når nu jeg ikke kan pynte kager endnu er jeg i stedet gået i gang med nogle små papfigurer, som skal ligge på bordet. Der skal laves rigtig mange, så jeg har lovet min svigerinde nogle skabeloner så hun også kan komme i gang.

lørdag den 6. august 2011

30 uger...


Er nu 30 uger henne og kan så småt mærke på fysikken at det er blevet hårdere at bevæge sig. Jeg synes alligevel maven er temmelig stor, så jeg er spændt på hvor meget den kommer til at vokse over de næste 10 uger - og hvor længe endnu jeg kan passe mit tøj (bukser kan jeg kun passe hvis jeg åbner dem hver gang jeg sætter mig). Håber virkelig at jeg fysisk kan fortsætte med at ha' det som jeg har det nu, men det bliver nok svært når maven og de ekstra kilo tynger mere.

På mandag skal jeg starte på arbejde. Det bliver lidt sjovt at se hvad eleverne siger når maven af og til er helt levende fordi den lille rumsterer rundt derinde. Jeg skal kun være på arbejde 2 uger inden min barsel starter, så jeg har lidt svært ved at sætte mig op til det. Derefter starter jeg til vandgymnastik for gravide, hvilket jeg glæder mig meget til.

fredag den 5. august 2011

Blomst med musik


Så fik jeg lavet en rigtig pigeuro med musik til at hænge på en vugge. Så mangler jeg bare elefant ranglen ift. min to-do list inden søndag.

onsdag den 3. august 2011

Nyt design


Min super søde kæreste har været i gang og fornyet bloggen med et fint retrodesign. Jeg er meget glad for resultatet og glæder mig til at få fyldt lidt nyt på bloggen.

I forbindelse med at vi arbejdede på designet, kiggede vi rundt på andre blogs og min kæreste læste nogle af kommentarerne. Han var vildt forundret over hvor hyggeligt og positivt blogland er. Han følger selv med på diverse fora og discussionsboards, som ofte er fyldt med meget sure indlæg og folk der kritiserer hinanden. Så et klap på skulderen til hele blogland:-)

tirsdag den 2. august 2011

Unfinished business


Har en masse ufærdige projekter liggende, som jeg prøver at gøre færdig inden markedet. Har en halvfærdig giraf, elefant-rangle, musikuro, 2 biler og en lille elefant. Giraffen er opgivet - det tager simpelthen for lang tid med den lille garnstørrelse, men jeg håber jeg bliver færdig med de andre.
Så jeg har lavet en ny to-do list til søndag:
1. Færdiggøre blå bil med musik
2. Færdiggøre elefant-rangle
3. Færdiggøre blomst med musik
4. Færdiggøre lyserød bil med musik