mandag den 23. april 2012

Historiejagt

Lørdag var jeg ude og se udstillingen på Vesterbro Børnekulturanstalt. Den var bare rigtig flot lavet. Udstillingen er henvendt til børnehaver og skoleklasser, som kan få lidt alternativ historieundervisning. De kan gå på jagt i billeder, citater, relikvier, beklædningsgenstande mm. og samle tingene på store tavler, hvor de også kan digte videre på historien og lave deres egen mini-udstilling. Man kunne hurtigt blive grebet af at prøve at passe citater og andre ting sammen med de rigtige figurer. Hvis jeg en dag skal undervise i historie, vil jeg helt sikkert bruge idéen. Tak til Maria for det flotte arbejde.


lørdag den 21. april 2012

Lidt nyt til Ludvigs værelse

Indtil videre har vi bare haft stablet ting bag døren på Ludvigs værelse, fordi den alligevel altid er åben. Men nu har jeg ryddet op og sat tavler fra Sebra op. Robotterne i krympeplast fra navngivningsfesten har fået magneter på. Postkortet var en ekstra ting jeg fik med fra Jane da jeg bestilte robotbilledet.



mandag den 16. april 2012

Udstilling på Vesterbro Børnekulturstedet

Frem til d. 30. juni er mine historiske hæklerier udstillet på Børnekulturstedet, Enghavevej 42, 1. Sal. Det er Maria med bloggen her, som har sat det hele i gang. Udstillingen er først og fremmest for institutioner, men nu på lørdag er der åbent fra 10.00-15.00. Det koster 20 kr. pr. barn. Glæder mig rigtig meget til at se udstillingen.

fredag den 13. april 2012

Vinderen er...

Det ku' ikke være nemmere. Et enkelt klik og vinderen er fundet. Tillykke til Bettina Braunstein Jensen:-)
Dejligt med så mange nye læsere... jeg må se at komme ud af starthullerne og få postet nogle indlæg.