Har syet min første babyjakke og er meget stolt af resultatet. Der måtte pilles op et par gange og nærbilleder ville også afsløre diverse skønhedsfejl, men alt i alt er den blevet rigtig fin. Stoffet er fra Malika og Rosa. Jakken kan vendes, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes er pænest. Og så er jeg i øvrigt spændt på hvor meget praktisk værdi jakken har, nu hvor vi går ind i vintermånederne.
torsdag den 25. august 2011
Så kører det:-)
Har syet min første babyjakke og er meget stolt af resultatet. Der måtte pilles op et par gange og nærbilleder ville også afsløre diverse skønhedsfejl, men alt i alt er den blevet rigtig fin. Stoffet er fra Malika og Rosa. Jakken kan vendes, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes er pænest. Og så er jeg i øvrigt spændt på hvor meget praktisk værdi jakken har, nu hvor vi går ind i vintermånederne.
onsdag den 24. august 2011
Kage, kage og atter kage
I dag var faktisk min sidste arbejdsdag, men jeg har simpelthen så mange hængpartier på arbejdet, at jeg må tage ud og gøre dem færdige i morgen. Derfor har jeg også gemt den obligatoriske kageuddeling til i morgen. Har været i gang hele eftermiddagen og har også fået ekseperimenteret med egen opskrift på chokoladedrømmekage, som er i ovnen nu. Det store dilemma er nu om jeg skal spise noget af kagen - var til lægen i dag, som ville ha' mig til at komme igen fredag for at tjekke for sukkersyge (omend hun var ret sikker på det bare var fordi jeg lige havde drukket kakao) - men hvis jeg har det må jeg jo slet ikke spise sukker mere...
mandag den 22. august 2011
Nye klistermærker
Har lige fået nogle fine klistermærker hjem, med bloggens adresse og min mail. De skal sættes på prissedler og cellofanposer til markedet på Danmarks Designsskole. Så skal jeg bare have lavet nogle flere ting, for det er ikke blevet til så meget på det sidste.
Jeg er helt vild med hvordan det ser ud med de små figurer i pose og med klistermærke på - det bliver bare mere prof. Jeg mangler nogle poser i lidt større størrelse, men forsendelsen på de steder jeg har set på nettet er for dyr. Hvis der er nogen der kender et godt sted i Kbh må I meget gerne skrive.
lørdag den 20. august 2011
Første sy-projekt
Har virkelig fået blod på tanden ift. at lære at sy. Det var meget nemt at sy bukser så jeg skal prøve noget mere avanceret næste gang. Jeg har syet 2 par i str. 62. Farven bliver næsten ikke mere retro, og passer rigtig godt til de bodystockings jeg har købt henover de sidste par måneder, når jeg er faldet over et godt tilbud. Jeg venter nu på noget fint stof som kommer med posten og så skal jeg igang med en heldragt.
torsdag den 18. august 2011
BM2011 GIVE AWAY
I anledning af boys month og mine nylig rundede 200 læsere, besluttede jeg mig for at holde en lille give away, som trækkes ved månedens udgang.
Præmien er en bil hæklet i økologisk uld med fyld af skumgummi. Bilen kan pive når man trykker på den og måler ca. 10 cm i højden.
Reglerne er som følger:
1 lod: 1 kommentar
2 lodder: 1 kommentar+fast læser
3 lodder: 1 kommentar+fast læser+link på egen blog (brug gerne billedet)
Husk at skrive i kommentaren hvor mange lodder du er med på.
Håber der er mange der vil være med - uanset om man har drenge eller piger:-)
tirsdag den 16. august 2011
Historiske hæklerier (14/20) - Karl Marx
Nem gæstemiddag
Om lidt får vi gæster, som jeg ikke har set længe. Jeg har derfor gerne ville lave noget lækker mad, men har haft sent fri fra arbejde, så det var begrænset hvad jeg har kunne nå. Er dog blevet ganske tilfreds med menuen, som består af:
Spaghetti carbonara med 'fake bacon' (bacon lavet af tofu, da vi alle er vegetarer)
Agurk/avocado salat med mynte og lime
Hjemmebagt foccacia med soltørrede tomater og sorte oliven
Smuldretærte med hindbær til dessert
Foccaciaen skal både æltes og hæve længe, men ellers er alle tingene hurtige at lave. Min kæreste laver 'Fake Bacon', så nu sidder jeg bare og slapper af og kan dele opskriften med jer. Det plejer at være et hit hos både kødspisere og vegetarer:
Fake bacon
250 g. røget tofu (bedst fra Nagel)
5 spsk tamari (god kvalitet)
2 spsk gærflager (købes i helsekostforretninger)
1 spsk margarine
Evt. krydderier
Skær tofuen i små tern eller tynde skiver. Steg i margarine til tofuen er lys brun på begge sider. Tag panden af varmen og fordel tamari og gærflager over tofuen. Steg derefter tofuen i ca. 10 min.
Ovenfor et billede af smuldretærten som er lavet på slum, tager 5 minutter og ikke kan gå galt, hvilket gør den til en populær dessert herhjemme.
mandag den 15. august 2011
Skabeloner
Så er der skabeloner til piratpynten, som skal bruges til navnefest i september. Skabelonerne kan både bruges som bordpynt og skæres ud i fondant til kager.
søndag den 14. august 2011
Ny bog om filt.
I går fik jeg en ny fin bog med posten. Den er fyldt med lækkert legetøj i filt - legemad, værktøj, mobiltelefon etc. Kommer nok ikke i gang med det forløbig, men der er rigtig meget der skal afprøves. Bogen har mange flotte illustrationer, gode step-by-step billeder og instruktioner og rigtig mange gode, flot udførte ideer. Kan helt sikkert anbefales.
lørdag den 13. august 2011
Nu må jeg lære det
Jeg underviser bla. i håndarbejde - uden dog at være linjefagsuddannet - så lidt kan jeg selvfølgelig godt sy, men jeg har aldrig været hverken særligt god til det eller særligt glad for det. Jeg sjusker også som regel. Men nu vil jeg altså lære det. Der er så mange fine ting rundt omkring i blogland, og så mange lækre stoffer. Jeg har tænkt mig at starte meget blødt ud, med sengetøj og babybukser.
Til sengetøjet har jeg fundet dette robotstof - som jeg har haft liggende et stykke tid og egentlig fortrudt - men så kan jeg jo roligt sy i det uden at ægre mig hvis det går galt.
Til bukserne har jeg købt velour og rib, som passer i farven til de sparkedragter jeg har købt.
Til sengetøjet har jeg fundet dette robotstof - som jeg har haft liggende et stykke tid og egentlig fortrudt - men så kan jeg jo roligt sy i det uden at ægre mig hvis det går galt.
Til bukserne har jeg købt velour og rib, som passer i farven til de sparkedragter jeg har købt.
torsdag den 11. august 2011
Sanselegetøj
Jeg har fået hæklet et par gulerødder med en blanding af vat og larmende cellofan indeni - man kan ikke lade være med at trykke på dem, og de er selvfølgelig børnesikret så de kan bruges som sanselegetøj.
Jeg kan ikke selv lade være med at stå at trykke på legetøjet som knaser oppe i Ønskebørn. Har dog ikke helt kunne gennemskue hvad der var indeni, så jeg måtte klippe et lille dyr op for så at opdage, at det er ganske almindelig cellofan (omend en særlig larmende slags).
mandag den 8. august 2011
Garn
Jeg har tidligere sværget til SISU garn til mine små figurer, da det er rart at arbejde med og findes i mange farver. Efter min ynglingshæklenål er blevet væk i flytterodet, og jeg samtidig er blevet bidt af at hækle babyting, er jeg gået over til Eco Baby Uld. Farverne er vildt lækre og det er dejligt at arbejde med. Der er desværre ikke så meget garn på en nøgle.
De nyeste ting er derfor alle hæklet i denne type med garntykkelse 3 og hæklenål 3,5.
Håber dog stadig på at finde min hæklenål. Jeg kan huske at jeg besluttede mig for at lægge den et ekstra sikkert sted inden vi flyttede... havde været bedre om jeg havde lagt den sammen med de andre hæklenåle.
Abonner på:
Opslag (Atom)