Pages - Menu

fredag den 24. juni 2011

Historiske Hæklerier (12/20) - Che Guevarra


Che Guevarra
14. juni 1928- 9. oktober 1967. Argentisk revolutionær og guerillaleder.

torsdag den 23. juni 2011

Tapetdesign til historiske hæklerier


Jeg ved ikke om nogen har bemærket det, men tapetet bag mine historiske hæklerier er designet så det matcher figurerne. Det er min søde kæreste der har lavet tapetet til mig. Når vi skal til at indrette børneværelse håber jeg han vil tegne et tapet til den ene væg.

tirsdag den 21. juni 2011

Mit nye hjem

I fredags flyttede vi endelig ind i vores nye lejlighed. Den er en del større end det vi kom fra, så vi har ikke så mange møbler. Eksempelvis har vi ikke skabe til vores tøj. Derfor ser der lige nu sådan her ud:


Det kommende børneværelse er indtil videre bare et rodeværelse:



Køkkenet har vi slet ikke nok ting til at fylde ud. Vi havde glædet os rigtig meget til opvaskemaskine (og det er helt sikkert fantastisk, men når man ejer 6 tallerkner, 3 gryder og 8 glas, så er den altså lang tid om at blive fyldt op... Skal lige siges at vores sparsomme køkkeninteriør skyldes at vores sidste køkken var på størrelse med et frimærke og jeg derudover har det med at ødelægge de ting vi har.



Glæder mig til at indrette i sommerferien:-)

mandag den 20. juni 2011

Første bil



Fik hæklet min første bil efter flere mislykkede forsøg - er heller ikke helt tilfreds med denne, som har en for kort snude, så nu arbejder jeg på mønsteret igen. Det er utroligt det bliver ved med at drille. For hver gang jeg prøver kommer jeg dog tættere på hvordan jeg gerne vil have det, så det skal nok lykkes. Har også fået bestilt rangledele og musikdåse efter Mette ledte mig på sporet af en tysk hjemmeside.

fredag den 17. juni 2011

Done and done:-)

Forsvarede mit masterspeciale i går. Vågnede med panikangst kl. 5 om morgenen og var meget nervøs indtil kl. 13 hvor jeg skulle op. Tog mig dog lidt sammen efter den lille sparkede mig hårdt, hvilket jeg så som et udtryk for at han synes jeg lige skulle slappe af:-) Det gik supergodt og jeg fik 12, så 2 hårde år med arbejde og studie betalte sig i sidste ende:-) Kom aldrig ud og feste i Jomfru Ane Gade desværre. Var simpelthen for træt efter receptionen og tog hjem til hotellet for at sove.
Skal huske at skrive tak til min studiegruppe i dag - de var dels fantastiske at arbejde med, og overbærende når jeg flere dage inden eksamen, både i år og sidste år, var en tordensky. Var bare rigtig heldig med at finde en gruppe da vi startede sidste år og arbejde sammen med dem hele vejen.

Nu har jeg 1 uges arbejde inden sommerferien, 2 ugers arbejde efter sommerferien og derefter barsel:-) Fantastisk:-)

søndag den 5. juni 2011

Musikuro?


Jeg har set denne vildt søde musikuro, men jeg kunne godt tænke mig at prøve at lave den selv, selvom jeg tror det bliver mindst ligeså dyrt som at købe den:-) Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvor og hvordan jeg finder en musikdims der kan puttes ind i. Er der nogen der har et bud?

tirsdag den 31. maj 2011

2011 bliver det bedste år:-)


Det har været et fantastisk travlt forår, men også super spændende og jeg har bare svævet på en lyserød sky... Vi skal nemlig være forældre til oktober. Var ude og købe lidt tøj efter den sidste scanning. I kan måske gætte kønnet:-) Fik også nogle fine billeder af den lille, men de får lov at blive i min babybog. Så nu går navnesnakken herhjemme og jeg er så småt i gang med at hækle legetøj. Har haft temmelig svært ved at koncentrere mig om at skrive speciale, men min gruppe har heldigvis været forstående.
Glæder mig helt vildt:-):-):-)

lørdag den 21. maj 2011

mandag den 9. maj 2011

Historiske Hæklerier (10/20) - Adolf Hitler



Så kommer der en lidt provokerende figur... havde lidt dårlig samvittighed da jeg hæklede ham.

søndag den 24. april 2011

Flere hæklede dyr...


Arbejder i øjeblikket hårdt på at blive færdig med mit speciale - det er ikke nemt når solen skinner udenfor og min computerskærm ikke lyser nok op til at komme med udenfor. Derudover er jeg i gang med de sidste ting til min næste bog "Flere Hæklede Dyr". Den kan allerede forudbestilles og der er masser af nye ideer at hente. Jeg går selv og venter på en bog som endnu ikke er udkommet, nemlig "Steampunk Softies", som jeg faldt over for et halvt år siden, så den har været længe undervejs.

tirsdag den 12. april 2011

Historiske hæklerier (9/20) - Jomfru Maria

Jomfru Maria var jeg nødt til at have med, og hun var rimelig simpel at lave. Hun ser lidt ond ud, men hun kan jo også meget vel have været en skrap dame. Jeg er også i gang med Jeanne D'arc og Elizabeth d. 1., som Xenia og fru Øvig har foreslået, men der er lang vej endnu.




Jomfru Maria
September 8, 20 f.kr - August 15, 45 e.kr. I kristendommen er Jomfru Maria helgen og Mor til Jesus

torsdag den 7. april 2011

Måske boligløs


Fik en rigtig dum mail i dag. Min kæreste og jeg har i et halvt år glædet os til at flytte ind i vores splinternye lejlighed, og fik for en måned siden at vide at alt forløb planmæssigt, så vi fint kunne sige vores lejebolig op. Nu får vi så at vide at byggeriet er forsinket 2 måneder og vi står uden tag over hovedet i hele juni. Hvordan et byggeri på en måned kan blive 2 måneder forsinket er mig en gåde, og vi må nu have en snak med vores advokat om hvad pokker vi gør... men egentlig er jeg mest bare ked af at vi ikke skal holde store flytte-fødselsdag d. 2. maj - havde glædet mig helt vildt.