Normalt er jeg først i gang med juleforberedelserne i december, men i år har jeg været nødt til at starte før. Sidste år ville jeg gerne lave en spændende julekalender på bloggen, men jeg kom alt for sent i gang. I år er der en baby på vej, så derfor bruger jeg tiden indtil da på diverse kreative projekter, indretning af børneværelse, afslapning - og julekalender forberedelser. Er snart i mål og kan pakke julepynten væk igen - jeg vil nødig blive træt af den inden december...
fredag den 30. september 2011
Juleforberedelser i september?
onsdag den 28. september 2011
Historiske Hæklerier (16/20) - Gandhi
Jeg er nu ved at nå ned til bunden af mine historiske hæklerier, og jeg må indrømme at jeg nok ikke har gemt de bedste til sidst... Gandhi var selvfølgelig oplagt at lave og jeg synes hovedet er blevet super godt, men fødder, arme og krop er ikke blevet som jeg ku' tænke mig. Til gengæld skal min kæreste ha' ros for det fine tapet, som passer rigtig godt til figuren.
tirsdag den 27. september 2011
Bolcher
Har lavet bolcher det meste af dagen og hele lejligheden lugter af sukker og salmiak. Havde ellers vinduerne på vid gab hele tiden. Lånte en masse udstyr af min kærestes moster, så havde rig mulighed for at eksperimentere og har forsøgt mig med jordbærbolcher, lakridsbolcher, banan/lakrids og pebermynte/lakrids, hvoraf sidstnævnte klart er bedst.Ærgeligt at det tager så lang tid at rydde op bagefter...
mandag den 26. september 2011
Raket
Har hæklet en raket med musik indeni baseret på CraftyAnna's opskrift her. Jeg havde ikke de farver hun havde brugt, men nu fortryder jeg lidt, at jeg ikke ventede til jeg havde de rigtige farver.
Tror jeg vil prøve at lave den igen, bare mindre og med andre farver.
Tror jeg vil prøve at lave den igen, bare mindre og med andre farver.
søndag den 25. september 2011
Fødselsdag og kage-ups
I går havde min kæreste fødselsdag og vi havde en super dejlig dag og aften. Startede dagen med amerikanske pandekager med æblegelé fra min fars økologiske gartneri.
Derefter skulle jeg bage kage, og mente at jeg da godt kunne improvisere lidt, hvilket resulterede i en kage der løb ud over det hele og ikke blev bagt i midten. Kanten ku' spises, men jeg måtte smide resten ud.
Om aftenen fik vi hele familien på besøg og havde bestilt mad fra Den Grønne Kælder Catering, som klart kan anbefales. Her er resterne, som jeg fik til frokost i dag: Spinatlasagne, kartoffelfrikadeller, kartoffelsalat og hummus. Derudover var der også pastasalat, svamperet og tarteletter, som blev udryddet i går.
Føler mig lidt dagen-derpå agtig i dag, selvom jeg ikke fik noget alkohol.
God søndag:-)
Derefter skulle jeg bage kage, og mente at jeg da godt kunne improvisere lidt, hvilket resulterede i en kage der løb ud over det hele og ikke blev bagt i midten. Kanten ku' spises, men jeg måtte smide resten ud.
Om aftenen fik vi hele familien på besøg og havde bestilt mad fra Den Grønne Kælder Catering, som klart kan anbefales. Her er resterne, som jeg fik til frokost i dag: Spinatlasagne, kartoffelfrikadeller, kartoffelsalat og hummus. Derudover var der også pastasalat, svamperet og tarteletter, som blev udryddet i går.
Føler mig lidt dagen-derpå agtig i dag, selvom jeg ikke fik noget alkohol.
God søndag:-)
fredag den 23. september 2011
Giveaway 'Flere Hæklede Dyr'
Nu har jeg modtaget min nye bog, et par dage før jeg regnede med, og den er bare så fin:-) I den forbindelse udlodder jeg 3 bøger og håber I er mange der vil være med.
Reglerne er som følger:
1 lod for kommentar
1 lod for fast læser
1 lod for at linke på egen blog
1 lod for at dele posten på Facebook (tryk på del/share i Navbar)
Der er altså mulighed for at deltage med 4 lodder. Vinderen trækkes 1. nov. kl. 12.00. (Der tages dog et mindre forbehold for forsinkelser, da jeg har termin i slutningen af oktober - og jeg bliver ved med at få at vide hvor travlt jeg får... Men et par pakker burde jeg da snildt ku’ få sendt afsted:-)
Held og lykke:-)
onsdag den 21. september 2011
Historiske Hæklerier (15/20) - Albert Einstein
mandag den 19. september 2011
'Flere Hæklede Dyr' i butikkerne 30. sep.
Så ligger udgivelsesdagen klar - 'Flere Hæklede Dyr' kommer i butikkerne d. 30. sep. Den kan allerede forudbestilles, bla. her. Der er denne gang både husdyr, skovens dyr og eksotiske dyr med, og ligesom sidst er der variationer over mønstrene. Derudover er der også tips og tricks til at hækle figurerne.
Glæder mig til at se den på tryk og håber den bliver taget godt imod:-)
Glæder mig til at se den på tryk og håber den bliver taget godt imod:-)
Etiketter:
amigurumi,
Bøger,
flere hæklede dyr,
hækling
Mere tapet
Er lige faldet over endnu et super lækkert robot-tapet. Alt for dyrt, og måske også lidt for spraglet, men lækkert er det. Håber jeg kan finde en prøve af det til at putte i ramme. Tapetet kan købes her.
onsdag den 14. september 2011
Har taget imod en udfordring...
Jeg skal hækle en figur udfra et billede - det er jo en rigtig god øvelse. Nogen der kan gætte hvad det skal være?
tirsdag den 13. september 2011
Montering af hår og manke
Bagefter samler jeg håret på hver side af syningen og klipper det til.
Man kan eventuelt skille garnet lidt ad så det stritter mere. Det er eksempelvis sådan jeg har lavet manken på Helle Hest (fra Hæklede Dyr). Hvis manken skal være tykkere, fortsætter jeg med at sy i rækker tæt ved siden af hinanden. Det er sådan jeg har gjort med orangutangen.
Herover ses bagsiden af orangutangen. På det første billede ligger garnet på tværs henover ryggen og der er syet med bagsting henover. På det næste billede kan man se afstanden mellem rækkerne. På det sidste billede har jeg rodet lidt i garnet så det stritter over det hele.
Alternativt trækker jeg omkring 3 stykker garn gennem hver side af en maske og binder en knude:
Denne metode er mere børnevenlig, fordi man ikke kan trække håret af efterfølgende (selvom det nu også sidder fint fast hvis man syr bagstingene stramt). Jeg har lavet manken til denne løve og zebra med knuder:
Grunden til det ikke stritter så meget er fordi dyrene er temmelig store og håret derfor langt og tungt.
mandag den 12. september 2011
Flere ting til butikken
Nu har jeg lagt de sidste par ting op i blogbutikken - ihvertfald i denne omgang (jeg har jo 5 uger at producere i endnu - derefter ved jeg ikke hvad der bliver tid til). Jeg regner også med at få nogle af min svigerindes flotte babytæpper og bolde med, når de er blevet fotograferet.
Abonner på:
Opslag (Atom)













