Pages - Menu

Viser opslag med etiketten robot. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten robot. Vis alle opslag

lørdag den 24. marts 2012

Ludvigs værelse

Jeg mangler stadig at hækle en stor robot til tallerkenrækken, nogle flere billeder over kommoden, et tæppe til gulvet og nogle blå kasser til legetøj, men det ser ikke ud til at det bliver lige nu, så nu viser jeg fremskridtet med værelset. Ludvig har jo ikke glæde af det endnu, så det er et kombineret børne-, hobby- og gæsteværelse.

Billederne på væggen er fra henholdsvis Jane med bloggen Brilleting og fra Artrebels.


Et par wallstickers er røget op på de kedelige skuffer.


Den lille hæklede robot er fra bogen Crobots. Den store er lavet efter dette billede. Vil gerne ha' en masse små billeder, men har prøvet med et par foskellige go kan ikke helt få det til at hænge sammen.


Jeg har nogle store puder på gæstesengen så den kan bruges til sofa.

mandag den 12. marts 2012

Nyt billede til børneværelset

I dag fik jeg en pakke fra Jane der står bag bloggen Brilleting. Jeg havde bestilt et billede med en robot til børneværelset og allerede efter en uge var det klar. Det er bare super fedt og jeg glæder mig til det skal op og hænge. I pakken var ikke kun billedet, men også nogle fine kort med motivet - det er altså dejligt når man får mere end man har regnet med (det må jeg huske næste gang jeg selv skal sende noget). Så må jeg også sige at det er en fantastisk pris for et originalt billede lavet på bestilling, der er så lækkert at se på:-) Jane har mange flotte ting i sin blogbiks, og mon ikke der kommer nogle prints af robotten op snart...
Jeg ville gerne vise nogle billeder af børneværelset, men der er stadig en del ting jeg gerne vil lave, så venter til det er færdigt. Men her er et ihvertfald den flotte robot:-)


søndag den 4. marts 2012

Ludvig Klingenberg Hansen



Så fik vi holdt navngivningsfest:-) Det var super hyggeligt, og Ludvig fik en masse fine gaver. Temaet var robotter og jeg arbejdede hele lørdag på en stor kage med robotter i fondant. Min svigerinde bagte den nederste kage, så den skulle bare pyntes. Men hold da op et arbejde, når man ikke har prøvet det før (har kun lavet pynt til cupcakes til min nevøs navngivningsfest). Var lidt ked af at skære i den. Inspirationen har jeg fundet her.



Vi havde dækket op med små robotter i krympeplast, men borddækning er ikke min stærke side og er noget jeg gerne ville blive bedre til. Men de enkelte små robotter var rigtig fine.



Min kæreste mente at Ludvig skulle have robottøj på, så jeg måtte ringe rundt for at høre om nogen havde den gamle Ej Sikke Lej model med robotter, men den var ikke til at finde. Han var nu alligevel rigtig fin:-) Han tog hele postyret i stiv arm, men faldt i søvn straks den sidste gæst var ude af døren, så det har været mange input.


Ludvig på sin fint matchende Wheely Bug:-)

Det er svært at tage skarpe billeder af ham, for han svømmer afsted med arme og ben...


mandag den 3. oktober 2011

Halvfærdige robotter

Jeg er gået i gang med et par robotter fra bogen Crobots (som var den bog der inspirerede mig til at lære at hækle). Robotterne er til børneværelset, men med de små perler og detaljer er de ikke rigtig til at lege med, så jeg tænker på at lave en uro til sengen. Lige nu ligger figurerne dog bare og venter på det sidste. Jeg synes bunken med halvfærdige projekter vokser...

mandag den 19. september 2011

Mere tapet

Er lige faldet over endnu et super lækkert robot-tapet. Alt for dyrt, og måske også lidt for spraglet, men lækkert er det. Håber jeg kan finde en prøve af det til at putte i ramme. Tapetet kan købes her.

lørdag den 3. september 2011

Robot tapet

Jeg faldt for lang tid siden over et robottapet, som jeg blev helt vild med, og jeg havde egentlig besluttet mig for at tapetsere den ene væg på børneværelset med det, men hver gang jeg har lagt det i indkøbskurven hos Tapetorama har jeg fortrudt. Det er simpelthen for mange penge for et tapet - og så ved jeg ovenikøbet ikke hvordan man sætter det op. Så nu har jeg i stedet købt 2 tapetprøver som jeg vil lave nogle billeder ud af.















Det vildt flotte tapet fra Aimee Wilder. Kan købes hos Tapetorama. Samme sted har jeg også fundet tapet fra Ferm, som jeg også får en prøve af.

















Og så har jeg tænkt på at købe wallstickers, for de er til at betale og nemme at sætte op (og ta' ned igen). Ved bare ikke helt hvad jeg skal vælge:




















Wallstickers fra Supernice.




















Wallstickers fra Ferm.



















Wallstickers fra Caroline McGrath.

Tror måske bedst jeg kan li' de nederste...

fredag den 2. september 2011

Billede med robotter




















Jeg vil gerne lave en collage af billeder på børneværelset. Jeg har bedt min lillebror lave en tuschtegning, som jeg kan sætte i ramme, og så vil jeg selv prøve at lave et grafisk print med forskellige robotter hvis jeg kan finde ud af det. I Karusella har jeg så fundet noget fint papir med robotter som jeg har limet fast på et lærred. Det er en super simpel måde at lave et billede på, og jeg synes resultatet er rigtig fint.