Pages - Menu

fredag den 25. marts 2011

Historiske hæklerier (8/20) - Friedrich Nietzsche

Nu var jeg lidt hård ved Kleopatra i det sidste indlæg, men det er lige modsat med ham her, som er min yndlingsfigur. Jeg synes bare han har fået sådan et fint udtryk, og jeg er vild med det store overskæg. Og så er det ikke nemt at klippe et miniature-slips af filt. Min kæreste læser filosofi og er derfor også særligt glad for ham her.




Friedrich Nietzsche
15. oktober 1844 – 25. august 1900. Tysk filosof.

torsdag den 24. marts 2011

Andres hæklede dyr


Fik et billede tilsendt af en bekendt som har hæklet kaninranglen fra bogen. Den er bare blevet super flot synes jeg, og så er det rigtig sjovt at se andres hæklede dyr.
En kollega sagde i øvrigt til mig i dag, at han ville gå i gang med at hækle da han er navnebror til en af dyrene. Jeg er meget spændt på om han kommer i gang (især efter jeg rådede ham til at gemme hæklenål og garn væk når han fik gæster:-)).

torsdag den 17. marts 2011

Historiske hæklerier (7/20) - Kleopatra

En af de få kvindelige figurer jeg er blevet færdig med. Ikke en af mine favoritter, men nogen gange falder tingene bare ikke ud som man havde tænkt sig.


Kleopatra
Ca. 70 f.kr. - 30 e.kr. Farao i Egypten.

Halskæde og krone er lavet af fimo.

søndag den 13. marts 2011

Endnu en bog til samlingen...


Var i Malmø i weekenden, og så måtte jeg selvfølgelig have en souvenir med hjem - det er efterhånden en tradition at købe håndarbejdsbøger med hjem fra udlandet. Denne gang blev det bogen 'Virkligheten', en lækker bog med mange fine detaljer. Nu står jeg egentlig ikke og mangler ideer til at hækle - jeg synes faktisk jeg har lidt for mange ting jeg gerne vil lave for tiden - men det er også bare lækkert at få udbygget sit helt eget lille hobbybibliotek.

søndag den 6. marts 2011

fredag den 4. marts 2011

Ambitiøst strikkeprojekt...


Nu har jeg bestemt at jeg vil være god til at strikke. Sidst jeg strikkede var i folkeskolen, hvor jeg strikkede nogle temmelig klodsede kjoler til mine barbiedukker. Det er desværre ikke så ligetil som jeg havde håbet. Jeg fandt et super fint mønster på en babysweater, som ville være en perfekt dåbsgave til min svigerindes dreng, men nu er jeg næste nået op til ærmegabet og kan ikke længere forstå hvad der står:

Luk til ærmegab i hver side og på hver 2. p for 3,2, 1 m = 52

Heldigvis er min mor ekspert, så jeg må ud til hende og få hjælp. Som man sikkert kan se på billedet er der også problemer med dinosaurerne fordi garnet trækker sammen på bagsiden. Jeg har ellers gjort mig meget umage med at give garn nok og har også pillet op flere gange, så nu forsøger jeg et par alternative metoder med at stryge, spraye med vand og strække. Men om det nogensinde bliver en dåbsgave tvivler jeg lidt på.