Pages - Menu

søndag den 1. december 2013

Vinder af Hæklet Julepynt

Blev nr 129 (anonym men med mail). Tillykke og god jul:-)

Jeg har sendt en mail til vinderen.

torsdag den 21. november 2013

1. December give away: Hæklet Julepynt

Jeg udlodder min nye bog Hæklet Julepynt. Vinderen trækkes 1. december, så man forhåbentlig kan nå at få glæde af bogen i løbet af julemåneden.

Skriv en kommentar nedenfor hvis I vil være med.

Glædelig jul:-)

http://www.saxo.com/dk/haeklet-julepynt_maja-hansen_indbundet_9788764109672

lørdag den 2. november 2013

Udpluk af fødselsdagsgaver



Et porcelænssæt med robotter fra Bornholm. En robot collage af Marenberg og en lækker sweater min mor har strikket.

onsdag den 30. oktober 2013

Min drømmestue

Vi havde mange planer for vores dagligstue da vi købte vores lejlighed for snart 3 år siden. Vi er bare aldrig kommet videre med den... Min kæreste hader vores IKEA møbler og jeg hader hans grimme højtalere, men vi har ikke råd til at lave om på noget af det. Faktisk er højtalerne den klemme jeg har på ham når han prøver at blande sig i indretningen... Hvis han vil beholde dem, så skal jeg have lov til at bestemme alt andet.
Nu går højtalerne desværre ikke sammen med BoShop's lækre møbler, men heldigvis var han villig til at ofre dem, hvis det kunne betyde at vi kunne udskifte de andre ting. Så her er vores fælles bud på en stue:
M Rack Eg reol
Polo tv-bord i børstet eg
Bender Gulvlampe (som jeg i øvrigt har ønsket mig længe, længe, længe)



 Førbillede med de famøse højtalere.

Vores stue set fra den anden side:
Bell loftslampe
ViaCph Massic Oakland (er så flotte - og uden spidse hjørner)
N2 Eg Loungestol
Classic Stofsofa

Førbillede (bemærk de "fine" børnesikringer på sofabordet)

Skynd jer at være med i konkurrencen inden den slutter.



søndag den 27. oktober 2013

Fødselsdagskager

Vi har holdt fødselsdagsweekende for Ludvig. Lørdag med mine forældre, min bror og hans kæreste, søndag med for Rune's familie.
Min mor havde en kage med lørdag som vi pyntede med et Bamse billede (Ludvig er jo vild med Bamse). Så det var jo dejlig nemt.
På Facebook havde en af mine gamle gymnasieveninde postet et billede af en Bamse kage, som jeg forsøgte at gøre efter. Det tog simpelthen så lang tid. Jeg havde rigtig planer om græs langs kagens kant, en Luna jakke og en Kylling, men det nåede jeg desværre ikke. Jeg synes det er sjovt at lave figurerne, men selve kagen og beklædning med fondant er ikke mig - næste gang køber jeg én:-)




fredag den 25. oktober 2013

Ludvig 2 år (i morgen)

Lidt billeder fra Ludvig's første og andet år. Glæder mig til at fejre ham i morgen:-)


lørdag den 5. oktober 2013

Efterlysning!

Jeg har taget en udfordring op, men jeg er allerede kørt lidt sur i den (jeg er bare ikke så meget til at hækle brugsgenstande og store ting).
Jeg skal have fundet ud af opskriften til disse sutsko i forskellige størrelser. Jeg kan godt tælle mig frem til antal rækker og antal masker i hver række. Det ser ud som om der tages ud med 2 masker i hver af de første rækker og derefter med 1 maske i hver række. Men formen fortæller mig bare lidt noget andet, så jeg kan ikke helt få det til at gå op. Og så tænkte jeg der måske var nogen der lå inde med opskriften, så jeg ikke skal i gang med at eksperimentere? Det ville være en kæmpe hjælp:-) På forhånd tak.

På billedet herunder kan I se hvordan skoene er startet (snuden øverst):




fredag den 13. september 2013

Hæklet Julepynt

Jeg har glædet mig så meget til at vise denne frem.... Jeg har et "soft spot" når det kommer til jul, og derfor har jeg længe gerne ville lave en julebog. Den var Klematis heldigvis med på:-)
Bogen udkommer sidst i Oktober, så jeg må væbne mig med tålmodighed lidt endnu. Det er så lang en proces at lave en bog, så det kan være svært at vente på det endelige resultat.
I bogen er der er helt små projekter som bolchestænger og svampe, samt større projekter, eksempelvis et helt krybbespil og en stor elg. Det' sørme, det' snart, det' jul:-)


onsdag den 11. september 2013

Historiske Hæklerier e-bog

Nu har jeg lavet Historiske Hæklerier som e-bog. Den kan hentes her. Jeg har selv sat den op og den er ikke korrekturlæst, så skriv endelig hvis der er noget I er i tvivl om. Men ellers håber jeg der er nogen derude der får glæde af den. Send gerne billeder af jeres færdige figurer, så viser jeg dem frem på bloggen.



lørdag den 7. september 2013

Monsterhækling

Er lige blevet færdige med figurer til min Monsterhækling workshop til Tekstil bog- og blogdag. Figurerne er i tre sværhedsgrader. Så skal jeg bare ha' renskrevet opskrifterne:-) Når jeg engang får tid vil jeg gerne lave en hel serie zombiefigurer (som den på det nederste billede). Der er jo uendelige kombinationer af ar, afrevne lemmer, blodige sår mm.



fredag den 30. august 2013

Familie Journalen

Opskriften på Erik Elefant og Pelle Pingvin fra "Hæklede Dyr" er med i denne uges Familie Journal. Der er også opskrifter fra bla. "Fine og farverige gaver du selv kan lave".

onsdag den 28. august 2013

Videoer

Jeg er nu begyndt at lægge nogle små videoer om hækling på bloggen. Sig til hvis der er noget særligt I godt kunne bruge en instruktionsvideo til. Jeg tænker det kunne være en god idé med en video der viser forskellige måder at sy hår på figurer, og måske nogle helt basic hækleteknikker som fastmaske, kædemaske etc.
Videoerne ligger i fanebladet øverst.

lørdag den 24. august 2013

Garnsponsorat

Jeg har været så heldig at få garnsponsorat til min næste bog af Sandnes Garn. Jeg har egentlig hele tiden brugt Sisu fra Sandnes fra mine Hæklede Dyr, men fordi dyrene naturligvis også kan hækles med andre typer garn, har jeg ikke fremhævet mærket frem for andre.
Når det så er sagt er der naturligvis en grund til jeg har brugt Sisu. Det har en god tykkelse til de små dyr, det er behageligt for hænderne at arbejde med og det findes i rigtig mange flotte farver. Mange af farverne er lidt støvede hvilket passer rigtig godt til dyr synes jeg. Der er meget garn på et nøgle, så det rækker langt.
Så i Nye Hæklede Dyr kommer der til at stå præcis hvilken farve der er anvendt til de enkelte dyr:-)



torsdag den 22. august 2013

Endnu et mislykket forsøg

Nu ville jeg lave en krokodille, som rigtig mange har efterspurgt til bogen 'Nye Hæklede Dyr'. Her er de sørgelige rester... Jeg ved ikke hvorfor det ikke kan lade sig gøre for mig. Øverst er et påbegyndt hoved, som bare ikke pegede i den rigtige retning. Nederst et forsøg på at lave en krokodille, som i stedet blev til en drage. Men måske den nederste vil være mere krokodilleagtig med hæklede øjne ovenpå hovedet?


onsdag den 21. august 2013

Tekstil bogdag

Lørdag d. 28. september er der tekstil bogdag på Biblioteket, Rentemestervej, Kbh NV. Jeg har en workshop af 2 timers varighed hvor jeg vil give nogle hækletips, bla. til hvordan man selv skriver opskrifter. Jeg laver nogle hæklemønstre på monstre, som man kan gå i gang med på dagen, og tage med hjem efterfølgende.
I kan læse mere om programmet her.

tirsdag den 20. august 2013

En lang projektfase er slut

Efter et års projektfase er Engelskfaget.dk nu blevet lanceret. Det har været en super spændende periode, men også hårdt arbejde.
Nu bliver det mere dagligdag med løbende opdatering og vedligeholdelse af materialet, men jeg får nok ikke mindre travlt. Til gengæld glæder jeg mig over at have et job jeg virkelig brænder for.
Vi har netop fået plakater hjem, lavet af grafikeren Mette Ehlers. Den er blevet helt vildt fed. Den kan bestilles gratis hos Clio Online ved at sende en mail til Tarja.




lørdag den 17. august 2013

Nye robotbilleder fra Marenberg

Jeg har lige fået nye collagebilleder fra min svigerinde Maria (Marenberg). Nu skal jeg bare finde plads til dem:-)



I denne uge har Maria i øvrigt flere billeder i det nye Alt til Interiør. På denne side er det symmetribilledet med ræven nederst.
Ludvig var meget hjælpsom og prøvede ihærdigt at få fat i bladet mens jeg fotograferede:-)

torsdag den 6. juni 2013

Den dejligste dreng og den grimmeste bamse

Ludvig elsker Bamse, så jeg måtte selvfølgelig i gang med at hækle en til ham. Desværre blev den ikke specielt køn, og så løb jeg tør for garn, så nu har han en grim Bamse uden arme. Men han er meget glad for den:-)

onsdag den 29. maj 2013

Vindere af Hæklet Frugt og Grønt

Så er vinderne fundet:-) Tillykke til Mette S. og Pia S. (jeg har allerede sendt jer en mail ang. adresseoplysninger). Tak til alle jer der ville være med og for alle jeres forslag. Jeg kan se at der er rigtig mange der får deres ønsker opfyldt ift. de planer jeg allerede havde for bogen - den store udfordring ligger i krokodillen, som rigtig mange har nævnt. Jeg har tidligere forsøgt mig med en krokodille uden held, men som en rimelig klar 'vinder' kommer jeg nok ikke udenom at prøve igen.

onsdag den 8. maj 2013

Hæklet Frugt og Grønt give-away

Så har jeg modtaget eksemplarer af min nye bog og afholder derfor en give-away hvor jeg udlodder 2 bøger. Jeg bruger Rafflecopter til at holde styr på lodderne, men skriv endelig hvis I er i tvivl om hvordan I deltager. Man kan deltage med 3 lodder.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min plan for 'Nye Hæklede Dyr'. Derfor kan man få et lod ved at foreslå et dyr, som man godt kunne tænke sig var med i bogen. Så vil jeg prøve at tilgodese dem der får mange stemmer.

Håber I er mange der vil være med:-)





a Rafflecopter giveaway

mandag den 29. april 2013

Hæklet Frugt og grønt

Så er min nyeste bog på vej:-D Den er blevet så fin synes jeg. Jeg arrangerer en Give-Away når jeg har modtaget mine eksemplarer.


søndag den 14. april 2013

Så har man set det med:-)

Jeg faldt over en hobbybog hos mine forældre, som de havde købt i Kina. Temaet var dyr lavet af Burgere. Det er simpelthen en del af en serie på 20 bøger, med figurer og billeder lavet af sandwiches og burgere. Dyrene er rigtig sjove - men det er nok ikke lige noget jeg kaster mig over forløbig. Ideen er hermed givet videre:-)



onsdag den 10. april 2013

Hjælp min lillebror

Jeg søsætter alle sejl for at få stemmer til min dygtige lillebror:-) Han er snart uddannet grafisk designer og har netop været i praktik hos designbureauet Stupid, hvor han har lavet det grafiske arbejde på en film for Greenpeace. Videoen hedder Greenpeace - Support Sustainable Fishermen, og den er blevet nomineret til en Webby Award. I må meget gerne gå ind på linket og stemme på videoen, så han kan få en tur til New York. På forhånd mange tak:-)



lørdag den 6. april 2013

Om garn

Jeg har fået en del henvendelser omkring hvilket garn jeg bruger til mine bøger. Jeg har ikke skrevet mærket i bøgerne, da man selvfølgelig kan bruge mange forskellige typer alt efter hvad man godt kan li' at arbejde med. Men derfor kan det selvfølgelig stadig være rart at vide:-)

Til de helt små figurer bruger jeg SISU fra Sandnes. Til det meste legetøj bruger jeg Baby Eco Ull (er bla. brugt til figurerne i Hæklet Legetøj). Til store figurer bruger jeg Naturuld (er brugt til de store dyr i Hæklet Legetøj).
Jeg bruger først og fremmest disse typer fordi de er behagelige at arbejde med, men Baby Eco Ull bruger jeg i høj grad til legetøj fordi det er økologisk.

Jeg har ikke nogen aftale med nogen af firmaerne, så det her er ikke en reklame for nogle af garntyperne, blot en serviceoplysning:-)





mandag den 1. april 2013

Hækle i spiral - instruktionsvideo

Jeg har fået en henvendelse fra en læser, som havde brugt for hjælp til at hækle i spiral. Jeg har derfor lavet en lille instruktionsvideo, der viser hvordan man gør.
Det var ikke helt nemt med min iphone klistret til et glas og plaster på fingeren, men jeg håber det er til at se hvad jeg laver.

Skriv endelig hvis der er andre videoer der kunne have interesser. Ellers er de der ligger på Drops hjemmeside rigtig gode.

lørdag den 2. februar 2013

Inspiration fra en læser

Har modtaget disse skønne billeder fra Katrine Ipsen, med hendes hæklede figurer fra Hæklet Legetøj. Jeg tænkte jeg ville vise dem frem, så I måske kunne blive inspireret af robotten, som har fået nogle rigtig gode hæklede detaljer.


torsdag den 17. januar 2013

Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin

Jeg er gæstedesginer i det nye Strikkemagasin fra Alt om Håndarbejde. I bladet er der opskrifter på flere af mine hæklede dyr og på Elizabeth 1., den nyeste af mine historiske hæklerier. I kan læse bladet og interviewet online her. Bladet med opskrifterne kan købes fra 17. januar.


tirsdag den 15. januar 2013

Robotbillede

Ludvig fik dette super flotte billede i julegave af min svigerinde Maria, der har bloggen Marenberg. Helt perfekt til Ludvigs robotværelse:-)




søndag den 13. januar 2013

Retromatic

Min kæreste har leget med en ny sjov app, som man kan lave nogle super seje billeder ud af. Så gælder det bare om at få Ludvig til at sidde stille længe nok til at vi kan få nogle nye billeder af ham. De fleste af de billeder vi har af ham er med hans hånd rakt ud mod kameraet og uskarpe fordi han er i gang med at kaste sig frem mod iPhonen:-)

onsdag den 9. januar 2013

Giveaway hos ByKirsti

Til jer der ikke nåede, eller ikke vandt, min giveaway er der mulighed for at vinde bogen Hæklet Legetøj på Kirsti's blog ByKirsti. Der er i øvrigt også en masse spændende ting at kigge på så det kan være en god ide at smutte forbi bloggen under alle omstændigheder:-)