Pages - Menu

onsdag den 30. oktober 2013

Min drømmestue

Vi havde mange planer for vores dagligstue da vi købte vores lejlighed for snart 3 år siden. Vi er bare aldrig kommet videre med den... Min kæreste hader vores IKEA møbler og jeg hader hans grimme højtalere, men vi har ikke råd til at lave om på noget af det. Faktisk er højtalerne den klemme jeg har på ham når han prøver at blande sig i indretningen... Hvis han vil beholde dem, så skal jeg have lov til at bestemme alt andet.
Nu går højtalerne desværre ikke sammen med BoShop's lækre møbler, men heldigvis var han villig til at ofre dem, hvis det kunne betyde at vi kunne udskifte de andre ting. Så her er vores fælles bud på en stue:
M Rack Eg reol
Polo tv-bord i børstet eg
Bender Gulvlampe (som jeg i øvrigt har ønsket mig længe, længe, længe)



 Førbillede med de famøse højtalere.

Vores stue set fra den anden side:
Bell loftslampe
ViaCph Massic Oakland (er så flotte - og uden spidse hjørner)
N2 Eg Loungestol
Classic Stofsofa

Førbillede (bemærk de "fine" børnesikringer på sofabordet)

Skynd jer at være med i konkurrencen inden den slutter.



søndag den 27. oktober 2013

Fødselsdagskager

Vi har holdt fødselsdagsweekende for Ludvig. Lørdag med mine forældre, min bror og hans kæreste, søndag med for Rune's familie.
Min mor havde en kage med lørdag som vi pyntede med et Bamse billede (Ludvig er jo vild med Bamse). Så det var jo dejlig nemt.
På Facebook havde en af mine gamle gymnasieveninde postet et billede af en Bamse kage, som jeg forsøgte at gøre efter. Det tog simpelthen så lang tid. Jeg havde rigtig planer om græs langs kagens kant, en Luna jakke og en Kylling, men det nåede jeg desværre ikke. Jeg synes det er sjovt at lave figurerne, men selve kagen og beklædning med fondant er ikke mig - næste gang køber jeg én:-)




fredag den 25. oktober 2013

Ludvig 2 år (i morgen)

Lidt billeder fra Ludvig's første og andet år. Glæder mig til at fejre ham i morgen:-)


lørdag den 5. oktober 2013

Efterlysning!

Jeg har taget en udfordring op, men jeg er allerede kørt lidt sur i den (jeg er bare ikke så meget til at hækle brugsgenstande og store ting).
Jeg skal have fundet ud af opskriften til disse sutsko i forskellige størrelser. Jeg kan godt tælle mig frem til antal rækker og antal masker i hver række. Det ser ud som om der tages ud med 2 masker i hver af de første rækker og derefter med 1 maske i hver række. Men formen fortæller mig bare lidt noget andet, så jeg kan ikke helt få det til at gå op. Og så tænkte jeg der måske var nogen der lå inde med opskriften, så jeg ikke skal i gang med at eksperimentere? Det ville være en kæmpe hjælp:-) På forhånd tak.

På billedet herunder kan I se hvordan skoene er startet (snuden øverst):